Ind i mellem må jeg stoppe op og trække vejret dybt – denne enkle handling dæmper støjen og kaster et svagt lys ind i sind og krop – det giver luft til igen at få øje på hvad der nu lige er op/ned og skal have fokus
Ofte forbinder vi vores styrke med det vi er gode til og gerne vil vise frem MEN måske er det også en styrke at leve mere åbentlyst med vores uperfekthed… Det er ihvertfald det der gør os menneskelige, tilgængelige og gir livet en farverig kulør:-)
Jeg øver mig i at være nærværende – samtidig med at jeg er i fuld gang med at nå de mange meningsfyldte ting som jeg gerne vil. Øver mig i at værdsætte de pauser som naturligt opstår – ventende ved rødt lys, stoppestedet og på at nå frem til kassen – uden at udfylde dem med at være utålmodig eller online – ikke altid let:-) Det er når jeg ta’r tid til at sænke farten på vej op mod Odden – at jeg pludselig får øje på nogle finurlige detaljer som giver frisk luft – ikke bare i lungerne.
Sommeren har budt på tid til afslappende læsning og jeg tilbragte en tilbagelænet dag med Euroman (maj’16) hvor Paul Smith forstyrrede mig med sine rammende ord om at ”Mange mennesker kigger men de ser ikke” – for jeg kunne genkende min – til tider – distræte færd gennem byen og livet. Så er det godt at blive mindet om at stoppe op, slippe tasterne og tage tid til at være tilstede og nærværende.